Først og fremmest et kæmpe stort og hjerteligt velkommen til Roskilde Padelklub.
Jeg glæder mig virkelig til at fortælle Jer hele historien om vores forening og ligeledes hvad der egentlig motiverer mig og resten af holdet bag klubben til at etablere Danmarks absolut bedste padelklub.
Mit eget padeleventyr startede i midten af 2020, hvor jeg selv blev introduceret til padelsporten. Herfra er det virkelig gået stærkt og jeg har nærmest ikke kigget mig tilbage. I dag er jeg bl.a. uddannet som padeltræner igennem Dansk Padel Forbund. Jeg er ydermere bestyrelsesformand for Roskilde Padelklub. Ligeledes er jeg en en del af trænerteamet på Juniorlandsholdet hvor min primære opgave er spilleranalyse og spillerprofiller samt mandskabspleje. Så jeg keder mig bestemt ikke.
Ligesom en hel masse andre padelentusiaster, blev jeg suget ind i denne her helt fantastiske sport. Når jeg tænker over hvorfor jeg er blevet så begejstret er der flere ting der rammer mig. Denne sport har vist sig at være en kæmpe gruppe af passionerede udøvere som har mødtes på kryds og tværs af alder og niveau, kørt nærmest landet rundt for at finde en ledig bane for at få sit padelfix. Jeg har aldrig set noget lignende før. Man kan smide en forespørgsel op på Danske Padelentusiaster og 5 minutter efter stå med en aftale med 3 andre fremmede som er klar til kamp. Ingen andre sportsgrene kan gøre det samme. Derfor elsker jeg denne sportsgren helt ind til knoglerne og helt ud til fingerspidserne. Nu forstår jeg virkelig godt hvorfor padel er blevet verdens hurtigst voksene sportsgren.
Så send os en besked allerede i dag